IMMLAW GROUP ØNSKER ALLE ET GODT NYTÅR 2025!

December 31, 2025

IMMLAW GROUP ØNSKER ALLE ET GODT NYTÅR 2025!

Så runder vi endnu et år! Som altid påminder vi alle, om at gebyrer betalt i år, skal bruges i år. Næste år vil gebyrsatserne hos SIRI, og Udlændingestyrelsen nemlig ændres.
Som også er kotyme, stiger beløbsgrænserne yderligere. For beløbsordningen er den nye sats 552.000 kr. om året, altså 46.000 kr. om måneden. For den supplerende beløbsordning, som vi har set brugt stigende, er den nye grænse 446.000 kr. om året, altså 37.167 kr. om måneden.

Andre grænser som også stiger er det supplerende kriterie for permanent opholdstilladelse om høj løn og økonomisk sikkerhed for familiesammenføring. Gebyrer for statsborgerskabsansøgning stiger også. For førstegangsansøgninger er stigningen fra 6.000 kr. til 6.270 kr., og gebyret vil fremover reguleres af indekset.

NYE REGLER I 2025

Der er desværre ikke så mange lempelser at rapportere i år, hvorimod der i høj grad er stramninger over hele linjen. Tidligt på året så vi forbedringer af autorisationssøgendes vilkår hvad angik arbejde, men samtidig stramninger hvad angik genansøgninger. Nu er der dog lukket helt for autorisationssøgende læger og sygeplejersker.

Endnu en kæmpe stramning ramte studerende på de ikke statsligt godkendte universiteter (Niels Brock, IBA Kolding mv.). Fra maj 2025 er de blokeret fra at arbejde overhovedet, og har ikke længere ret til at få deres familie med sig. Vi har lavet en særskilt artikel og dette, som du kan læse her. Der er også kommet mindre lempelser for fritagelse af arbejdstilladelse for udlændinge som er sendt fra udlandet for at arbejde på messer og konventioner. Loven er dog noget afgrænset, så man bør altid sikre sig at man er omfattet.

NYE REGLER I 2026. HVAD KAN VI FORVENTE?

Der er mange som spændt venter den nye arbejdstilladelsesordning på baggrund af overenskomst. Ordningen lægger op til, at hvis ens arbejdsgiver er omfattet af en overenskomst, så vil der være mulighed for at søge arbejdstilladelse. Det vil være et krav at lønnen udgør mindst 30.000 kr., der er tale om fuldtidsarbejde, og at ansøgeren kommer fra et af 18 udvalgte lande. Som det er nu, vil det altså ikke være for alle. Det skal gøres klart at der på nuværende tidspunkt IKKE er så meget som et lovforslag klart. Vi skal således ruste os med tåmodighed, men vi vil bringe en opdatering når den er tilgængelig.

Der er yderligere lagt op til stramninger på familiesammenføringsområdet. Der er lavet lovforslag om at Danmark ikke længere skal anerkende ægteskab mellem fætre og kusiner, og visse andre beslægtede persongrupper. Selv om det kun er et lovforslag forventes det at blive vedtaget.

Nogle politikere har også meldt ud at de ønsker at de stramninger som har ramt nogle udenlandske studerende skal overføres til ALLE udenlandske studerende i Danmark. Det vil sige også dem som er på de statsautoriserede uddannelse som Københavns Universitet, RUC mv. Konklusionen er at 2025 har været et hårdt år for udlændinge i Danmark, da muligheder er blevet begrænset og flere stopklodser er opført. Det ser desværre ud til at trenden fortsætter ind i næste år.

Vil du have mere detaljeret information er du velkommen til at kontakte os. Vi anbefaler altid at man rådfører sig med en specialist før ansøgning om opholdstilladelse indgives. Du kan læse mere om vores konsultationer her.
I kan også følge os på facebook her.

Vel mødt i det nye år. Må 2026 blive et bedre år for udlændingeretten.

Godt nytår!
Team IMMLAW

Adrian Pierre Hübner

Related Posts

Sidste chance for nogle arbejdssøgende!

Sidste chance for nogle arbejdssøgende! Så nærmer vi os årets afslutning. Det betyder at det er ved at være sidste chance for at indgive ansøgninger med gebyrer betalt i år. Som altid vil gebyrsatserne nemlig ændres den 1. januar 2026. For dem som har planer, om at...

New stricter rules for some foreign students

New stricter rules for some foreign students Starting 2. May 2025 foreign students granted a residence permit for studying at a non-state recognized educational institutions will have their rights severely limited. The above mentioned students were already quite...

IMMLAW Group ønsker alle et godt nytår!

IMMLAW Group ønsker alle et godt nytår!

IMMLAW Group ønsker alle et godt nytår! Der har været ændringer i selve Udlændingeloven og myndighedernes arbejdsgang i 2024. IMMLAW Group ser også at mange stadig har store problemer med mange af ændringerne fra de sidste par år. Først påminder vi alle, om at gebyrer...

Erhvervsforum 2024

Erhvervsforum 2024

Erhvervsforum 2024 blev afholdt af SIRI og Dansk Industri (DI) den 9. september. Det foregik i Industriens Hus. IMMLAW Group deltog, med det fortsatte formål at styrke vores dialog med SIRI. Vi var repræsenteret af Direktør Wendy Yao, Specialkonsulent Adrian Pierre...